4 breve på 3 år

4 breve på 3 år

Når informationen og dialogen er sparsom, vokser usikkerheden

Siden planprocessen omkring Energipark Revsing begyndte i 2023, lever familier i området med en uafklaret fremtid for deres hjem.

Når et område udpeges til mulig energiproduktion, er det en beslutning, der kan påvirke menneskers hverdag, økonomi og fremtidsplaner i mange år. Derfor spiller information og dialog en central rolle i planprocesser.

Men hvor meget kontakt har der egentlig været mellem Vejen Kommune og de borgere, der bor i området?

En gennemgang af historikken viser et enkelt tal, der rejser et relevant spørgsmål.

På tre år er der modtaget fire officielle henvendelser fra kommunen.

To af dem var indkaldelser til borgermøder.

Det efterlader kun to direkte henvendelser på tre år til de familier, der bor midt i området.

Informationen opleves derfor som meget sparsom i en proces, der samtidig har stor betydning for lodsejernes hverdag og råderet over eget liv.


Kommunens rolle i en planproces

Kommunen har en vigtig funktion i planprocesser som denne.

Den fungerer ikke kun som myndighed, men også som bindeled mellem lovgivning, planlægning og de borgere, der bliver berørt af beslutningerne. Når nationale politiske mål skal omsættes til lokal planlægning, er det netop kommunen, der skal sikre:

  • gennemsigtighed.
  • løbende information.
  • dialog med de berørte borgere.

Det er en vigtig del af retssikkerheden i planprocesser.

Når kommunikationen er så begrænset som omkring Energipark Revsing, er det et udtryk for at denne rolle ikke prioriteres og løftes godt nok af Vejen Kommune.

Når man bor i området

For de familier, der bor i området omkring Energipark Revsing, handler situationen ikke om energipolitik.

Den handler om helt almindelige livsbeslutninger.

  • Kan man sælge sit hus?
  • Kan man investere i renovering?
  • Kan man planlægge sin fremtid i området?

Når planprocesser strækker sig over flere år uden afklaring, kan sådanne beslutninger blive svære at træffe.

Det betyder i praksis, at mange familier lever i en venteposition.

Når man er en del af planen – men ikke af dialogen

For mange borgere handler oplevelsen ikke kun om manglende information.

Den handler også om oplevelsen af at stå uden reel indflydelse på en proces, der får stor betydning for ens hjem.

Når informationen fra myndighederne tilmed så er så begrænset, giver det følelsen af at være usynlig i processen.

At være en del af området på kortet – men ikke en del af dialogen.

Samtidig kan lodsejere og andre i offentligheden følge fortællinger om projektet og arbejdet med energiparken. Her ytrer kommunale medarbejdere og aktører i projektet beskriver indsatsen og udviklingen.

For de mennesker, der bor i området, kan kontrasten derfor opleves tydelig.

Mens projektet fortælles udadtil, opleves dialogen med de borgere, der lever med konsekvenserne, begrænset.

Et rimeligt spørgsmål

Planprocesser tager tid. Det er en del af virkeligheden, når store projekter planlægges.

Men netop derfor er løbende information og dialog vigtig.

Når mere end 100 familier lever med usikkerhed om fremtiden for deres hjem, bliver kommunikationen mellem myndighed og borgere afgørende.

Derfor rejser historikken et enkelt spørgsmål:

Er fire breve på tre år tilstrækkelig dialog i en planproces?

For i sidste ende handler det ikke kun om dette projekt.

Den handler i det hele taget om, hvorvidt mennesker, der bor i områder, bliver set som borgere i en planproces – eller blot som et område på et kort.


Ret til at komme videre.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *