Aksel og Tove

Aksel og Tove

Aksel og Tove har boet på deres ejendom siden marts 2017. Hjemmet er base for familiens sammenkomster.

Parret hørte om udpegningen til energiparken gennem stormødet i Gesten Fritidscenter. Deres første tanke var, at de nu igen skulle leve med usikkerhed om fremtiden – kort efter tidligere bekymringer om linjeføringen af Hærvejsmotorvejen.

Siden udpegningen af området til Energipark Revsing er alting gået i stå. Udbedringer på arealet og planer om at bruge friværdien til renoveringer og forbedringer er stoppet brat, fordi som Aksel siger:

‘Banker ikke låner ud til lodsejere i planlagte energiparker’.

Perioden har mentalt sat parret i stå i lange perioder. Aksels sygdom forværredes hurtigere end forventet, og han fik i år (2026) tilkendt førtidspension.

“Ministeren må komme med mere end bare, at det er trist for familierne. Energiparken kommer det danske samfund og EU til gavn, men det er en underskudsforretning for os.”

Ret til at komme videre.