Den 15. juni 2026 bragte Klimamonitor et debatindlæg, der fortæller om konsekvenserne for de berørte lodsejere i Energipark Revsing.
Mediet fulgte op med en nyhedsartikel den 18. juni – »Et usynligt fængsel«: Naboer til potentielle solcelleprojekter stavnsbindes i årevis – hvor Brancheorgansationen Green Power Denmarks politiske direktør Thomas Aarestrup Jepsen udtaler, at problematikken er totalt underbelyst og helt uholdbar. Han har selv rejst spørgsmålet senest i en paneldebat på Folkemødet i ugen forinden.
Klimamonitor spørger politikkerne
Den 22. juni udkom en tredje artikel med nationale politiske reaktioner. Artiklen fortæller om Lilian Jeppesens forsøg på at nå de ansvarlige politikere – en erfaring, som hun deler med flere lodsejere i området. I løbet af det seneste halve år har flere kontaktet Folketingets energiordførere direkte samt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Svarene har været få.
Da Klimamonitor ringer, svarer flere. Anna Bjerre fra Alternativet, er én af dem. Hun erkender, at borgerne ikke er blevet tilstrækkeligt inddraget. Venstres nye energiordfører Mathilde Hjort Bressum svarer skriftligt og peger på, at borgere ikke kan bære hele regningen for den grønne omstilling alene. Danmarksdemokraternes Mads Fuglede foreslår, at projektmagerne pålægges at betale en form for erstatning i den periode planprocessen kører og afslutter; ‘Det er helt urimeligt, som det er nu’.
Endnu en artikel på vej
Klimamonitor har meddelt, at endnu en artikel er på vej. Fokus her er på de kommercielle aktører, som ønsker at bygge i det udpegede område i Vejen Kommune.
Baggrund
Mange borgere i området har tidligere offentligt fortalt medier om, hvad der er af negative konsekvenser for deres liv og ejendom:
- Lillian — TV2 Syd
- Jesper — DR
- Pernille og John — DR
- Pernille og Morten — JydskeVestkysten
- Kaj — JydskeVestkysten
- Rene — JydskeVestkysten
- Borgmesteren forstår, at borgerne føler sig kørt over — JydskeVestkysten

Skriv et svar