Fra ejer til andel

At eje en bolig indebærer en række faste forpligtelser. Ejendomsskat skal betales, vedligeholdelse skal udføres løbende, og lån skal afdrages, uanset hvad der sker omkring boligen og privatlivet.

For familierne i Energipark Revsing gælder disse forpligtelser fortsat, men rådigheden over boligen ligner nu meget mere det, som kendes fra en andelsbolig. For muligheden for selv at bestemme, hvornår og hvordan boligen kan sælges, er blevet afhængig af naboernes situation, af den kommercielle udviklers beslutninger og af en planproces, som Vejen Kommune har sat i gang.

Udpegningen af området har fået den konsekvens, at lodsejerne er degraderet fra ejer til andelshaver af Vejen Kommune.

Forpligtelserne af at eje eget hus er der dog stadig, mens medbestemmelsen og det fællesskab, der normalt følger med en andelsboligmodel, udebliver.

Der er dog væsentlige ligheder med andelsboligformen for lodsejerne i det udpegede område.

Ligesom en andelshaver ikke selv bestemmer, om foreningen sælger, bygger om eller optager lån, bestemmer lodsejerne i det udpegede område heller ikke, om projekterne inden for stregerne overhovedet bliver til noget.

Det afhænger alt sammen af kommercielle udviklere, af deres beslutninger om finansiering, tidsplan og prioritering. Her er familierne blot en brik i spillet og kan vente i årevis på en beslutning.

Og afhængigheden rækker videre end udviklerne. Vedvarende energi er kapitaltungt, projekter finansieres ofte over lange perioder og er derfor stærkt afhængige af markedet og herunder renteudviklingen. Stiger renten, kan projektets økonomi se anderledes ud, og en investeringsbeslutning kan blive udskudt eller opgivet af årsager, der ligger langt fra det udpegede område.

Som andelshaver kan man kun se til. Friheden til selv at bestemme, som ellers følger med et ejerskab, er væk.

Det foreningsretlige lighedsprincip fulgte ikke med

I en andelsboligforening er det et klart princip, at alle andelshavere har ens rettigheder og forpligtelser. Dette kaldes det foreningsretlige lighedsprincip. Det betyder, at hver andelshaver har én stemme, og reglerne i foreningens vedtægter gælder ens for alle.

Ser man på ejendommene inden for det udpegede område, har lodsejerne gentagne gange hørt om et solidaritetsprincip. I korte træk handler det om, at alle behandles ens.

Man kunne håbe på, at alle inden for området dermed ville få ens rettigheder, som sådan en andelsmodel som udgangspunkt er bygget op omkring.

Men 11 af ejendommene i det udpegede område må se langt efter lighed. Solidaritet og andelstankegangen gjaldt kun, indtil kommercielle aktører kom med forslag til vindmøllernes placering og deraf økonomiske betaling ved opkøb.

Degraderingen fra ejer til andel er dermed ikke det eneste lod, lodsejerne har måttet bære siden 2023. Lodsejerne deles nu også i et A og B hold, med stor økonomisk ulighed til følge.

Risikoen pålægger stadig lodsejerne og ansvaret for degraderingen er kun hos Vejen Kommune

Udpegningen af området har flyttet familiernes rettigheder fra at være ejer til nu at hænge sammen med naboerne, som det kendes fra andelshavere.

Som ejer ville man selv kunne vurdere og forhandle en aftale på egne præmisser. Som andelshaver er man nu bundet af naboernes situation og udviklerens tidsplan.

Da det er Vejen Kommune, som har skabt den afhængighed, familierne nu står i, følger et ansvar for at sikre, at lodsejerne behandles ens.

Den tunge byrde bæres ligeligt på alles skuldre i området.

Og opgiver en eller flere af de kommercielle aktører projektet, efterlader det de nye andelshavere stavnsbundet i mindst 6-8 år, til ingen verdens nytte.

Ret til at komme videre.