Lilian Jeppesen bor på sin hesteejendom, hvor hun har boet i snart 13 år. Hun havde heste og hunde indtil sidste år (2025), hvor de sidste døde.
Lilian har fulgt med fra start. Hun deltog også i byrådsmødet den 9. april 2024, hvor alle undtagen ét medlem stemte for den videre planlægning. Flere borgere demonstrerede samtidig foran Rådhuset. Ved det efterfølgende borgermøde i Gesten var omkring 450 borgere mødt op. Her oplevede hun en proces, hvor borgerne ikke blev mødt i dialog, og det har efterladt en følelse af magtesløshed, som har fulgt hende siden.
“Magtesløshed og opgivenhed har været grundlæggende følelser omkring projektet.”
I perioder har Lilian mistet lysten til at passe haven, fordi alt alligevel skulle ryddes en dag. Efter 18 år som hestepige savner hun sine dyr, men tør ikke anskaffe sig nye, så længe hun ikke ved, hvor længe hun kan blive boende, eller hvor hun ender. Marken gror til, mens uvisheden om økonomi og fremtid fortsætter. Det er en daglig uvished, der ikke slipper hende.
I afmagt har Lilian kontaktet flere politikere i Folketinget, for at gøre opmærksom på de menneskelige konsekvenser af situationen.
Lilian har i over fire år stået uden arbejde og er faldet ud af dagpengesystemet. Hun er ved at opbygge egen virksomhed, men indtægten er endnu begrænset. Da ejendommen ikke kan sælges på grund af udpegningen, har hendes forældre tilbudt at hjælpe økonomisk, hvilket hun er taknemmelig for.
“Men det er slet ikke rart at være afhængig af sine forældres hjælp, når man er over 50 og ingen kontrol har over sin egen situation.”
For Lilian handler det i sidste ende om, hvorvidt de menneskelige konsekvenser fylder noget for beslutningstagerne, og om det er muligt at sætte sig ind i, hvordan det er selv at skulle forlade sit hjem, uden at vide hvornår, eller om det overhovedet kommer til at ske.
Ret til at komme videre.