I dansk forvaltningsret er habilitet ikke en holdning. Det er et grundlæggende princip.
En myndighed der har en direkte økonomisk interesse i udfaldet af en sag, kan ikke samtidig fungere som neutral part der varetager borgernes interesser i samme sag. Det princip gælder i bestyrelser, styrelser og kommuner. Det gælder, fordi vi som samfund har besluttet, at borgerne skal kunne stole på, at de myndigheder der træffer beslutninger om dem, ikke har egne interesser i udfaldet.
Det princip er under alvorligt pres i den nuværende model for statslige energiparker.
22,5 millioner kroner om året
Vejen Kommune modtager i 2026 22,5 millioner kroner i statslig støtte – det største beløb i landet, over dobbelt så meget som storbyer som Aalborg og Esbjerg.
Tilskuddet er en del af regeringens ordning, der belønner kommuner for at planlægge og opsætte solceller og vindmøller. Det er det erklærede formål: at motivere kommunerne til realisering.
Det betyder, at Vejen Kommune har en direkte og betydelig økonomisk interesse i, at Energipark Revsing bliver til noget.
Og Vejen Kommune sidder samtidig i direkte dialog med de kommercielle aktører om netop det projekt.
Dialog – eller er det tivolikørsel?
Lodsejerne i Energipark Revsing er opmærksomme på dette. Ikke som en abstrakt diskussion om forvaltningsret. Men som en konkret og daglig virkelighed.
I halvandet år var der stilhed fra Vejen Kommune. Ingen opdateringer. Ingen møder. Ingen information om, hvor processen stod.
Da den nye borgmester kom til efter kommunalvalget i november 2025, blev der indkaldt til ét møde. Ét møde i halvandet år.
På mødet den 14 april 2026 mødte kommunen talstærkt op. Der blev nikket. Kommunen præsenterede sig som åben og imødekommende.
Men lodsejerne har en klar fornemmelse:
- At de væsentlige beslutninger – om projektets indhold, omfang og retning – allerede er truffet i andre rum.
- At kommunen hele tiden har været i løbende dialog med de kommercielle aktører.
- At kommunen aktivt tiltrækker virksomheder til energiparken sideløbende med at borgernes høringssvar behandles.
Det er ikke åbenlys eksklusion af lodsejerne. Det er noget mere subtilt – og derfor mere vanskeligt at adressere.
Når scenen allerede er sat, kulisserne er på plads og rollerne fordelt, er det svært at kalde det reel borgerindflydelse, at man efter halvandet års tavshed inviteres ind til ét møde og får lov at sidde i salen.
Spørgsmålet lodsejerne stiller er ikke urimeligt: Kan en kommune der modtager millioner for at realisere et projekt, er i løbende dialog med de kommercielle aktører og aktivt arbejder på at tiltrække erhverv til energiparken, samtidig skære den økonomiske kage retfærdigt og med lodsejernes bedste in mente?
Eller får lodsejerne lov til at betale gildet med sygdom, usikkerhed, stavnsbinding i årevis og økonomisk ruin?
Kagen skæres – men hvem får hvad?
Kommunen får 22,5 millioner kroner om året i statslig støtte.
De kommercielle aktører får adgang til et af Danmarks mest strategisk værdifulde energilokaliteter – et område forankret direkte ved Viking Links omformerstation, Danmarks forbindelse til det europæiske elnet.
Borgerne får uvished. Ejendomme der ikke kan sælges. Investeringer der ikke kan foretages. Livsbeslutninger der ikke kan træffes. Og en vag forhandlingssituation over for professionelle aktører, hvor markedet reelt er sat ud af spil.
Det er ikke en kage der er skåret ordentligt.
Systemet har skabt konflikten
Dette er ikke en personlig kritik.
Det er en kritik af den konstruktion lovgivningen har skabt: Lov om statsligt udpegede energiparker fra 2024 og den tilhørende støtteordning er designet til at skabe fremdrift. Men lovgivningen har ikke forholdt sig til, hvad det betyder for kommunernes rolle som planmyndighed, når de samtidig er direkte økonomiske modtagere af støtte betinget af projekternes realisering – og når de sidder i løbende dialog med de kommercielle aktører.
I al anden offentlig forvaltning ville en sådan konstruktion udløse krav om stillingtagen til habilitet. Her er spørgsmålet ikke engang stillet – hverken af kommunen selv eller af lovgiverne bag ordningen.
Det er et ansvar, der hviler på både Vejen Kommune og på Staten.
Det spørgsmål der mangler et svar
Kan en myndighed der modtager 22,5 millioner kroner om året i støtte betinget af energiparkernes realisering, og som er i direkte dialog med de kommercielle aktører, samtidig fungere som neutral planmyndighed der uvildigt varetager borgernes interesser?
Det spørgsmål er ikke besvaret i lovgivningen. Det er ikke adresseret politisk. Og det er ikke stillet offentligt.
For over 100 familier ved Revsing og Gesten er det ikke et abstrakt spørgsmål. Det er den ramme inden for hvilken beslutninger om deres hjem, deres økonomi og deres fremtid træffes – mens de selv er holdt uden for bordet.
Ret til at komme videre.
Skriv et svar