Stavnsbåndet blev afskaffet i 1788. Det gav bønderne friheden til at flytte – til at bestemme over deres eget liv og fremtid.
I dag lever over 100 familier i området ved Revsing og Gesten i Vejen Kommune i en situation, der minder ubehageligt om det modsatte princip. Ikke fordi nogen har udstedt et forbud.
Men fordi en planproces uden afklaring og uden tidsfrist i praksis binder dem til stedet – uden at de har valgt det.
Livet kan ikke vente på en bekendtgørelse
Livssituationer ændrer sig. Børn vokser op og forlader hjemmet. Forældre bliver ældre og har brug for hjælp. Arbejde skifter. Helbred ændrer sig. Drømme justeres.
For de fleste familier i Danmark er boligen det redskab, der giver mulighed for at handle på de forandringer. Man sælger, køber, investerer, bygger om eller giver videre til næste generation.
For familierne ved Gesten og Revsing er det redskab i praksis sat ud af spil. Ikke formelt. Men reelt.
Ejendomme i et udpeget energiparkområde kan ikke sælges.
Finansiering og belåning påvirkes af uvisheden.
Investeringer i ejendommen udskydes, fordi ingen ved, om det giver mening.
Generationsskifte venter, fordi ingen ved, hvad de overtager.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen sendte udkast til bekendtgørelse for Revsing Energipark i høring i december 2025 med frist den 6. februar 2026.
Ingen frist. Ingen grænse.
Det bemærkelsesværdige er ikke, at en planproces tager tid. Det er, at der ingen lovfæstet grænse er for, hvor lang tid den må tage.
Når staten ekspropriere, gælder klare regler og frister. Når en kommune udarbejder en lokalplan, er der procedurer med definerede tidsrum. Men en statslig udpegning til energipark – som i praksis påvirker borgernes mulighed for frit at disponere over deres ejendom – indeholder ingen maksimal varighed.
Det betyder, at familierne i princippet kan leve med denne uvished i år. Måske længere.
Det er ikke rimeligt. Og det er ikke nødvendigt.
Et hul i lovgivningen
Lov om statsligt udpegede energiparker fra 2024 er designet til at skabe fremdrift i den grønne omstilling. Det er et legitimt politisk mål.
Men loven indeholder ikke en tilsvarende beskyttelse af de borgere, der bor i de udpegede områder.
Der er ingen maksimumfrist for afklaring.
Ingen pligt til løbende at informere berørte familier.
Ingen mekanisme der sikrer, at udpegningen enten føres frem til en konkret beslutning – eller ophæves.
Det er et hul i lovgivningen. Og det er et hul, der kan og skal lukkes.
Stavnsbåndet blev afskaffet, fordi det var urimeligt at binde mennesker til et sted uden deres samtykke. Det princip gælder stadig.
_________
Ret til at komme videre.
Skriv et svar