Tina B. Festersen og Niels V. H. Madsen bor på en gård med deres datter og familiens husdyr. De købte ejendommen for beliggenheden, med højt til himlen og fred og ro. Her samles familien med familie og venner, og der er plads til alle.
Familien fandt ud af, at deres ejendom lå i det udpegede område, da en veninde sendte en besked den 22. marts 2024. Beskeden handlede om et møde, som den daværende borgmester Frank Schmidt havde holdt om sagen. Familien beskriver følelsen som ren magtesløshed, som en tyv om natten, der tror han kan tage hvad han lyster. De sov ikke ordentligt i flere dage efter beskeden.
Siden udpegningen har familien sat flere større projekter på pause, blandt andet taget på værkstedet og en udestue, som begge venter på at blive lavet.
Usikkerheden har sat sig i kroppen. Dårligt humør, dårlig søvn, hovedpine og tankemylder er blevet en del af hverdagen. Familien har også skudt et muligt skoleskifte til side.
“Det gik lige på psyken og maven, ” fortæller Tina.
For Tina og Niels er gården stedet, hvor rådyrene spiser af jordbærrene i haven, hvor fuglene synger uden for køkkenvinduet, og hvor en hængekøje mellem de høje træer er nok til at finde ro midt i det hele. Det er stedet, de havde fundet til at blive gamle. Det er den fremtid, udpegningen nu holder dem fra at kunne planlægge.
Ret til at komme videre.
