Over 100 familier ved Revsing og Gesten lever i dag uden at vide, hvornår der kommer en beslutning om deres område. Og uden mulighed for at komme videre med deres liv.
Det er ikke et enkeltstående tilfælde. Over 200 borgergrupper i Danmark befinder sig i den samme situation.
Det er ikke et rimeligt vilkår.
Og det er ikke et nødvendigt vilkår.
Det kan laves om.
Med tre konkrete ændringer i lovgivningen:
1: Indfør en tidsfrist og en ret til at komme videre
Det de berørte familier efterspørger er ikke kompliceret:
Ret til at komme videre. Reel mulighed for afklaring. Og en afslutning på udpegningen, hvis projektet ikke kan realiseres inden for en kort og fastlagt tidshorisont.
I dag indeholder Lov om statsligt udpegede energiparker ingen maksimal varighed for processen. Der er ingen grænse for, hvor længe borgere kan leve i uvished.
Men en tidsfrist alene er ikke nok.
Lovgivningen bør også sikre, at borgere der ønsker at komme videre – at sælge deres ejendom og forlade området – har en reel mulighed for det.
Det kræver klare beføjelser til frivilligt opkøb af berørte ejendomme, så de familier der ønsker at komme videre ikke er henvist til at vente på et marked der i praksis er sat ud af spil af udpegningen.
En tidsfrist og en ret til frivilligt opkøb går hånd i hånd.
2: Staten og kommunen skal løfte informationspligten
Staten udpeger. Kommunen er planmyndighed. Men i praksis er energiparkerne afhængige af markedet – af private udviklere der har økonomiske interesser i projektet.
Det betyder, at den information borgerne modtager i dag i høj grad kommer fra kommercielle aktører – ikke fra de myndigheder der har truffet beslutningen.
Det er ikke acceptabelt.
Når staten udpeger et område og kommunen fungerer som planmyndighed, følger der et ansvar for at sikre, at berørte borgere fra første dag modtager klar og løbende information om:
- hvad udpegningen betyder for deres ejendom.
- hvilke rettigheder de har i processen.
- hvornår de kan forvente afklaring.
Informationspligten skal løftes af stat og kommune – ikke overlades til markedet.
3: Fastlæg et klart ansvar for borgernes retssikkerhed
Når staten udpeger og kommunen planlægger, opstår der et ansvarsgab.
Staten peger på kommunen.
Kommunen peger på staten.
Borgeren står i midten – uden en klar instans at henvende sig til og uden juridisk sikkerhed for, at nogen reelt varetager deres interesser.
Lovgivningen bør præcisere, hvem der har det samlede ansvar for borgernes retssikkerhed gennem hele processen – helt fra udpegningen.
Det indebærer:
- et klart ansvar for at sikre proportionalitet mellem samfundets mål og de konsekvenser der pålægges den enkelte borger.
- en ret for borgerne til at få prøvet om processen lever op til gældende regler – uden at det kræver årelang juridisk kamp på egne ressourcer
- en garanti for at hverken stat eller kommune kan agere både beslutningstager og modpart i samme sag
Retssikkerhed er ikke et tillæg til planprocessen. Det er en forudsætning for den.
Tre krav. Ét princip.
En tidsfrist. En informationspligt. En klar ansvarsplacering.
Det handler ikke om energi. Det handler om borgerens ret til at disponere over sit eget liv – til at sælge, bygge om, planlægge fremtiden eller give videre til næste generation.
Den ret bør ikke kunne sættes på pause i årevis uden afklaring.
Det er det mindste.
Ret til at komme videre.
Skriv et svar