Når noget sker ét sted, kan det være en fejl.
Når det sker over 200 steder, er det et system.
Rundt om i Danmark – fra Vestjylland til Sjælland, fra Nordjylland til Lolland-Falster – sidder familier i den samme situation. Området er udpeget. Processen er i gang. Men hvornår den slutter, ved ingen. Og indtil da er livet sat på pause.
Hver gruppe er opstået lokalt. Naboer der har fundet hinanden. Familier der har opdaget, at de ikke stod alene i deres eget område. Og som siden har fundet ud af, at de heller ikke stod alene i landet.
Ingen har samlet dem. Ingen myndighed har faciliteret det. De har fundet hinanden, fordi systemet ikke giver dem en stemme.
Det er ikke lokale konflikter
Det er fristende at beskrive hver enkelt sag som en lokal konflikt. En landsby der ikke vil have vindmøller. Naboer der er imod forandring.
Men når det samme mønster opstår over 200 steder med de samme oplevelser, de samme spørgsmål og den samme uvished – så er det ikke en lokal konflikt. Så er det en konsekvens af, hvordan systemet er skruet sammen.
Forskere fra DTU Wind and Energy Systems har gennem et årti dokumenteret det samme billede: borgerinddragelse der kommer for sent, processer der er asymmetriske, og en planlægningsmodel der er designet til fremdrift – ikke til at håndtere de mennesker der bor i de udpegede områder.
Det er ikke en fejl i administrationen. Det er et hul i lovgivningen.
Revsing er ét af 200 steder
I området ved Revsing og Gesten i Vejen Kommune sidder over 100 familier i den situation. Processen startede i 2023. Der er stadig ingen afklaring på, hvornår den slutter.
Det er den samme situation som i over 200 andre områder i Danmark.
Den Nationale Alliance samler og repræsenterer de borgergrupper, der er opstået som reaktion på energiparkplanlægning på tværs af Danmark. Ikke som modstand mod den grønne omstilling. Men som krav om en proces der tager borgerne alvorligt.
Et advarselssignal ingen har reageret på
Over 200 borgergrupper er et advarselssignal. Det burde have udløst en evaluering af, om lovgivningen fungerer som tænkt. Om borgernes retssikkerhed er tilstrækkelig. Om der er behov for klare tidsrammer i planprocesserne.
Den evaluering er ikke sket.
I stedet fortsætter processerne. Og antallet af grupper vokser.
Det er ikke et lokalt problem, der kræver en lokal løsning. Det er et systemisk problem, der kræver en lovændring.
Ret til at komme videre.
Skriv et svar