Kategori: System og lovgivning


  • Da Folketingets Ombudsmand i maj 2026 svarede på en henvendelse fra en lodsejer i det udpegede område for Energipark Revsing, stod ét spørgsmål tilbage: hvor går man hen, når problemet ikke er en afgørelse, men et fravær af lovgivning? Svaret fra Ombudsmanden giver ikke selv et svar på det spørgsmål. Men det viser, hvorfor spørgsmålet…

  • Ministeren anerkender problemet, men kvitterer kun med ord

    Endnu en gang er det ord, men ingen handling, der skal løse stavnsbindingen for familierne som lever i det udpegede område til Energipark Revsing ved Revsing og Gesten i Vejen Kommune. Flere lodsejere har gennem foråret og sommeren 2026 rettet direkte henvendelse til Folketingets energiordførere på tværs af partier. En af henvendelserne har ført til,…

  • Borgmesteren, Branchen og Borgerne kræver det samme. Nu skal ministeren handle.

    Siden juni 2023 har over 100 familier i Vejen Kommune levet med en uafklaret fremtid for deres ejendomme. Området omkring Revsing og Gesten i Vejen Kommune er udpeget til mulig energipark, men planprocessen har ingen lovfæstet slutdato. Det betyder, at borgerne ikke kan sælge, ikke kan investere og ikke kan planlægge, mens de venter på…

  • Demokratiet kræver mere end lovgivning

    Danmark er bygget på en stærk samfundskontrakt mellem borgere og stat. Borgerne accepterer høje skatter, regulering og stor offentlig indflydelse på samfundet, fordi der samtidig findes en grundlæggende tillid til, at systemet arbejder ordentligt, retfærdigt og med netop borgerne for øje. Det er en af de største styrker ved det danske samfund. Men den tillid…

  • Ikke alle har en “oversætter”

    Der findes en forskel mellem borgere, som sjældent bliver talt højt om. Nogle mennesker har gennem arbejde, uddannelse eller netværk stor erfaring med det offentlige system. De ved intuitivt, hvordan man læser en kommuneplan, hvordan man skriver et høringssvar, hvem man skal kontakte, og hvordan forskellige formuleringer skal forstås. Andre gør ikke. Den forskel betyder…

  • Når ansvar bliver sendt rundt i systemet

    Noget af det, borgere oplever som mest frustrerende i mødet med kommune og stat, er oplevelsen af, at det kan være meget svært at finde ud af, hvem der egentlig har ansvaret. Kommunerne henviser til nationale mål og statslig lovgivning. Staten henviser til kommunale planprocesser og lokale beslutninger. Samtidig bliver lodsejerne mødt af henvisninger til…

  • Når borgerne ikke længere forstår systemet

    Mødet med kommune og stat kræver forhåndsviden, som almindelige borgere ikke nødvendigvis har. Informationerne er ikke hemmelige, men viden pakkes ind i et sprog, nogle processer og en administrativ logik, som først giver mening, når man allerede kender systemet indefra. Læs også: Tonen der ikke bemærkes af dem der bruger den Det bliver særligt tydeligt…

  • Borgmesteren siger det højt – men lyttes der?

    Vejens borgmester, Christian Lund (V), efterlyser et langt større statsligt ansvar i arbejdet med energiparkerne. Efter et borgermøde i Gesten Forsamlingshus pegede han på det problem, mange berørte familier allerede kender alt for godt: Kommunerne står med konsekvenserne af statens ønsker uden at have de nødvendige redskaber til at løse dem. Ifølge JydskeVestkysten har borgmesteren…

  • Tonen der ikke bemærkes af dem der bruger den

    I Danmark er der en tone i debatten om energiparker, som få bemærker – medmindre de bor i et udpeget område. Det er en helt bestemte måde at tale på. En måde som skaber distance mellem lodsejere på den ene side og stat, kommune og de kommercielle aktører på den anden. Der er forskel på…

  • Staten prioriterer kommuner og kommercielle aktører – hvem prioriterer lodsejerne?

    Da Folketinget vedtog ordningen med statslig støtte til kommuner der realiserer energiparker, blev der truffet en fordeling. Kommunerne belønnes for at stille arealer til rådighed – det skaber incitament til fremdrift. Fra 2026 fordeles 200 millioner kroner om året til kommuner over hele landet. Vejen Kommune alene modtager 22,5 millioner kroner – landets største andel.…

  • En ulige kamp – om den strukturelle ubalance i dansk energiplanlægning

    Et billede der siger mere end tusind ord Den orange cirkel er mast flad. Sådan ser logoet for energipark-revsing.dk ud. Den lille orange cirkel – lodsejeren – er klemt flad af de store cirkler omkring den. Staten. Kommunen. De kommercielle aktører. Det er ikke en følelsesmæssig overdrivelse. Det er en præcis beskrivelse af den strukturelle…

  • Når kommunen både modtager pengene og sidder ved bordet

    I dansk forvaltningsret er habilitet ikke en holdning. Det er et grundlæggende princip. En myndighed der har en direkte økonomisk interesse i udfaldet af en sag, kan ikke samtidig fungere som neutral part der varetager borgernes interesser i samme sag. Det princip gælder i bestyrelser, styrelser og kommuner. Det gælder, fordi vi som samfund har…

  • Sæt en frist – eller giv friheden tilbage

    Over 100 familier ved Revsing og Gesten lever i dag uden at vide, hvornår der kommer en beslutning om deres område. Og uden mulighed for at komme videre med deres liv. Det er ikke et enkeltstående tilfælde. Over 200 borgergrupper i Danmark befinder sig i den samme situation. Det er ikke et rimeligt vilkår. Og…

  • Hvornår stopper en planproces?

    Et system med stærk opstart – men svag afslutning Den danske planlægning for vedvarende energi er kendetegnet ved en høj grad af struktur i opstartsfasen. Planloven, miljøvurderingsloven og de tilhørende processer fastlægger klare rammer for, hvordan arealer kan udpeges, og hvordan beslutninger formelt skal træffes. Derimod er det langt mindre tydeligt, hvordan og hvornår en…

  • Hvor er konsekvensanalysen for borgerne?

    Miljø vurderes systematisk – mennesker gør ikke I Danmark er der klare krav til vurdering af miljøpåvirkninger i forbindelse med større projekter. Gennem miljøvurderingsloven og VVM-processer (Vurdering af Virkninger på Miljøet) analyseres konsekvenser for natur, landskab, støj, biodiversitet og klima. Disse vurderinger er omfattende, metodisk forankrede og juridisk forpligtende. Men der findes ikke tilsvarende krav…

  • 200 steder. Samme historie.

    Når noget sker ét sted, kan det være en fejl. Når det sker over 200 steder, er det et system. Rundt om i Danmark – fra Vestjylland til Sjælland, fra Nordjylland til Lolland-Falster – sidder familier i den samme situation. Området er udpeget. Processen er i gang. Men hvornår den slutter, ved ingen. Og indtil…

  • Når planprocessen bliver et fængsel

    Stavnsbåndet blev afskaffet i 1788. Det gav bønderne friheden til at flytte – til at bestemme over deres eget liv og fremtid. I dag lever over 100 familier i området ved Revsing og Gesten i Vejen Kommune i en situation, der minder ubehageligt om det modsatte princip. Ikke fordi nogen har udstedt et forbud. Men…